VELKOMMEN til keramik på Dyrupgård
I det virkelige liv er vi hele tiden omgivet af indtryk og de lagre sig både bevidst og ubevidst. Det der gør indtryk på mig, og som jeg bevidst kigger efter overalt, er mønstre, strukturer, stoflighed farver og former samt stemninger med en historie i. Indtryk der sætter aftryk på min keramik.
I værkstedet arbejder jeg med naturens eget materiale, leret. Materialet, der samler både fortid og nutid til nye udtryk i fremtiden. Mit arbejde omfatter unika-arbejder, små og større skulpturer samt mindre serier af brugsting. Bestillings arbejde og undervisning er også en del af dagligdagen.